" Vær stærk og gå ind i din egen krop, for dér er dit fodfæste sikkert."
Kabir
Behandlinger og andre tilbud:
Traumeheling (Somatic Experiencing)
- for eks ved chok, stress, PTSD, smerter.
Klassisk 5element AKUPUNKTUR og NADA
- til fysiske og psykiske ubalancer.
- en kombination af Swedish massage, akupressur og bioenergetisk massage.
- et godt supplement - eller som en behandling i sig selv.
- samtale, meditative øvelser, drømmearbejde mm.
Undervisning, foredrag, supervision
- indenfor emner som Psykisk Førstehjælp, selvudvikling, afspænding, traumer.
Hvis du har problemer efter at have været ude for chok, uheld, overfald eller andre traumatiske oplevelser, er Somatic Experiencing en oplagt mulighed. Det er en nænsom kropsorienteret tilgang, som kan hjælpe dig til at komme i balance igen. Du er måske angst, stresset, hidsig, har søvnproblemer, eller PTSD. Måske har du smerter, er deprimeret eller har svært ved at få tilfredsstillende relationer med andre mennesker.
Somatic Experiencing (Somatisk Erfaringsproces - SE)
er en naturlig metode, som bygger på, at nøglen til at hele traumatiske oplevelser ligger i din egen krop og i dit eget nervesystem. Somatic Experiencing er udviklet af Peter Levine, Phd i biologi og psykologi. Han iagttog vilde dyr i naturen og undrede sig over, at mennesker ikke i samme grad er i stand til at forløse og give slip på traumatiske oplevelser, og baserede SE på sin forskning.
Den gode nyhed er, at vi mennesker også godt kan give slip på traumer! Ved at bruge opmærksomheden her og nu ind i kroppen og følelserne kan du få kontakt med denne iboende evne, og din krop og dit system kan begynde at give slip på traumerne. Ved livstruende hændelser aktiveres enorme mængder af energi, som skal sikre vores overlevelse gennem flugt eller kamp. Ofte får vi ikke brugt denne energi, - måske vælger vores biologiske instinkt, at det at stivne er den sikreste vej til overlevelse. Hvilket betyder, at den energi og kamp/flugt impulserne kan bliver siddende i os og give alle mulige symptomer. Gennem terapien får du kontakt med dine ressourcer og kan forløse traumerne. Der kan også indgå en særlig form for kropsarbejde, for eks på en briks. Se mere i sidste afsnit på siden om massage.
Her hos mig kan du arbejde med denne naturlige proces. Jeg har givet sessioner med Somatic Experiencing i mere end 10 år.
Jeg har blandt andet erfaringer i at arbejde med mennesker, som har oplevet:
Trafikuheld, for eksempel med piskesmæld
Overfald
Overgreb i barndommen
At være opvokset i en dysfunktionel familie
At have haft en psykisk syg forælder
Seksuelle overgreb
Vold og trusler
At have været vidne til vold
Røveri
Dødsfald eller selvmord i nærmeste famile
Traumatiske operationer
Fald
Krig, flugt, tortur